DUBLIN, IRLAND

Storslået rundrejse med natur, historie og sjæl

Céad míle fáilte” – tusinde gange velkommen! Velkommen til Irland, Den Grønne Ø, og til Nordirland hvor en fascinerende rundrejse begynder. Her tryllebindes man af landets alsidige natur, der strækker sig fra Ring of Kerrys frugtbare og blide landskaber til The Giant’s Causeways øde og barske klippelandskaber. Hyggelige pubber, et smukt, gammelt kloster og fårehyrden Brendan besøges også på vejen ned gennem Irland. Vi stifter også bekendtskab med den gæstfrie og imødekommende irske befolkning, der værner om de irske traditioner som Guinness, gylden whisky, deres stemningsfulde folkemusik og ikke mindst Riverdance, som der bliver mulighed for at opleve på turen.