Edinburgh, SKOTLAND

Enestående natur, barsk højland og gylden whisky

Skotland er enorme vidder og forrevne kyster, livlige pubber, charmerende landsbyer, maleriske borge og en barsk historie. På denne rundrejse oplever vi det bedste af landet og besøger blandt andet Skotlands smukkeste ø Isle of Skye. Vi ser Storbritanniens højeste bjerg Ben Nevis, og Glencoe, som også kaldes ”den grædende dal”. Vi sejler på Loch Lomond og ser The Bonnie, Bonnie Banks, og slutter turen i Skotlands hovedstad Edinburgh, hvor vi kan opleve det verdensberømte Military Tattoo-show.