Napoli, Italien

REJS MED NILLES REJSER

Temperamentsfulde storbyer og idylliske landsbyer. Stejle bjerge og gyldne sandstrande. Kaotisk og samtidig i perfekt balance. Syditalien er fuld af kontraster! Glæd dig til Verdens smukkeste kyst, Amalfikysten, vulkanøen Ischia og støvlehælen, Apulien med den imponerende huleby Matera.   

Flyv med Nilles og Great Dane Airlines direkte til Napoli fra Aalborg i maj, juni, september og oktober.

REJS MED RISSKOV REJSER

Er der ét område i Italien, der er indbegrebet af skønhed, så er det Amalfikysten! Denne sydlige del af landet er charmerende og fuld af kontraster i natur og landskaber. De små landsbyer hænger bogstaveligt talt på stejle klippesider, og kysten byder på eventyrlige udsigter over det azurblå hav.

Lidt længere oppe i bjergene finder man Ravello, som er smukt placeret med udsigt over Amalfikysten og Middelhavet, hvilket man blandt andet kan nyde fra de uendelige terrasser i de berømte villaer Villa Rufolo og Villa Cimbrone. For 2.000 år siden begravede vulkanen Vesuv den romerske by Pompeji i aske, og i dag kan man gå på kraterkanten og se ned i dybet. I Salerno-området er det oplagt at besøge oldtidstemplerne i Paestum og smage den saftige bøffelmozzarella, som området er kendt for. Og i farverige Napoli kan du gå på oplevelse i det pulserende, italienske byliv.

Oplev en side af Italien, som mange endnu ikke har opdaget! Her har utallige kulturer sat deres spor i form af et næsten uudtømmeligt skatkammer af arkitektur som f.eks. de charmerende hvide byer, imponerende kirker og magiske borge, og ikke mindst de unikke trullihuse med de kegleformede tage, der pryder landskabet som klynger af sneglehuse.

Og så er der den lange kystlinje ud til Adriaterhavet, der udgør hælen i den italienske støvle og hulerne i Matera, hvor man mener, at der har boet mennesker i 9.000 år. I universitetsbyen Bari, baroktidens Lecce og den hvide by Locorotondo får man virkelig syn for Syditaliens særlige arkitektur, og naturen frister med skønne strande, øde klipper og bølgende landskaber.

Klemt inde mellem Det Tyrrhenske Hav og Det Ioniske Hav rejser Calabriens bjergrige landskab sig af det smaragdblå vand. Her venter boblende vulkansk aktivitet, lune laguner og hyggelige bymiljøer. Man kan derfor undre sig over, at det indtil nu tilsyneladende kun er italienerne, som rigtigt har fået øjnene op for området, der med sine sagnomspundne historier, autentiske køkken og et dramatisk uspoleret landskab tager sine besøgende med på en rejse tilbage i tiden.

Her kan du opleve det UNESCO-anerkendte kloster i Padula, historiske Crotone og klippebyen Tropea, der anses som et af de smukkeste steder i Calabrien. I Scilla kan du få historien om det legendariske havuhyre Scylla og se den maleriske bydel Chianalea, hvor husene slås om de bedste pladser på klippesiden. Glæd dig også til at besøge regionens hovedstad Reggio Calabria og De Æoliske Øer, som bobler af seismisk aktivitet og imponerer med dramatiske klippelandskaber.

Sorrentohalvøen er indbegrebet af skønhed og derfor helt velfortjent også en af Italiens mest populære destinationer. Sorrento har masser at byde på med sin tusinde år lange historie, sine utallige citronplantager og sine maleriske udsigter over Napolibugten.

På den skønne ø Sicilien får du virkelig en bid af det uspolerede og autentiske Italien, og de historiske præg fra fønikerne, grækerne, romerne, araberne og normannerne kan tydeligt ses i bybilledet. Der er dømt ægte ”Godfather”-stemning i bjerglandsbyerne Savoca og Forza d’Argo, hvor flere lokationer og kirker har lagt kulisse til storfilmene om ”The Godfather”. I Napoli og Palermo er der dømt ægte, syditaliensk storbystemning, og mødet med den majestætiske vulkan Etna giver kuldegysninger og forundring over naturens kræfter.