Fly til Nice

 

Nice er uden tvivl en attraktion i sig selv. Den gamle bydel emmer af atmosfære. Strandpromenaden summer af liv. Restauranterne er i top, og mange af dem ligger med havudsigt til Middelhavet. Der er med andre ord masser af spændende oplevelser i vente, så hvorfor ikke bestille dine flybilletter til Nice med det samme? Hvis man som småbørnsfamilie har hang til by- og caféliv med strand og natur i nær rækkevidde, selv ønsker at gå på opdagelse, handle ind på lokal vis og blive forført af det historiske miskmask, byen rummer, er Nice også et perfekt rejsemål at flyve til.

Nice er en af Sydfrankrigs mest populære feriedestinationer, og hvert år rejser mange til det franske ferieparadis ved sydkysten. Farverig, trendy, fashionabel og masser af kunst er nogle af de ord, der er med til at beskrive, hvad Nice er.

Den gamle bydel Vieille Ville

I hjertet af Nice, finder du den labyrintiske gamle bydel Vieille Ville. De små gader er fulde med farverige, middelhavsinspirerede huse fra 1600- og 1700-tallet. Husene er lige så skæve, som gaderne er krogede. I den gamle bydel går du rundt blandt specialbutikker, du kan smage franske specialiteter eller købe souvenirs. Du kan også beundre Cours Selaya blomstermarked, som er en symfoni af farver og dufte.

I løbet af dagen er den gamle bydel et godt tilflugtssted fra solen i løbet af dagen, men når mørket kommer frem og graderne falder, begynder der at komme en stemning af festlige rytmer. Tag et fly til Nice, så du kan spise romantiske middage med saftige drinks og få en fært at det gamle Nice. 

Promenade des Anglais

Strandpromenaden des Anglais oser altid af liv. Den berømte strandstrækning er en asfalteret promenade, hvor der er en bane dedikeret til cykelister og skatere. Du finder Nices berømte blåhvide strandstole, hvor du kan sidde og slappe af. Blandt de mange gadesælgere kan du købe varme crepes og kølige drikke. Hvis du skal nyde et smukt syn, skal du vælge en restaurant med havudsigt om aften og nyde en dejlig middag. Skulle du selv have mod på at prøve og køre på promenaden kan du leje cykler, skøjter og scootere. Der er også mulighed for at leje en Segway og cruise rundt og udfordre Nices fantastisk flotte promenade.

Bakken Colline du Château

For at få den bedste udsigt over Nice skal du gå op på højen La Colline du Château. På toppen finder du masser af grønne områder og en fantastisk udsigt over den gamle bydel og havnen. Du kan også gå på opdagelse blandt gamle ruiner, se et menneskelavet vandfald og finde flere udsigtspunkter. Der lå engang et slot på toppen, men dette blev nedlagt i år 1704, men du kan stadig se ruiner der er tilbage af slottet.

Fra forår til efterår er det også muligt at tage en elevator op til bakketoppen, men hvis du trænger til at bevæge dig, kan du bestige den til fods. Der er også mulighed for at betale lidt ekstra, og hoppe på et turisttog, der afgår fra Promenade des Anglais. Den tager dig forbi parkens hovedattraktioner uden at stoppe.

Flybiletter til Nice med Great Dane Airlines

Bestil dine flybiletter til Nice, og fly direkte til den smukke franske by med Great Dane Airlines. Vores første prioritet er at sikre dig en sikker og behagelig rejse. Uanset om du skal til Nice med eller uden børn, så har Great Dane Airlines billetter, der passer til dig. Hvis du flyver med Great Dane Airlines, slipper du for at betale for parkering, da vi har gratis parkering i Aalborg Lufthavn.

Hvis du bestiller dine flybilletter hos os er du sikret komfortabel rejse, og hvis du har spørgsmål, står vi altid klar til at hjælpe dig. På din rejse bliver der serveret en kold anretning, og derudover får du tilbudt kaffe, te og vand. Så der er ingen grund til ikke at bestille din flybilletter hos os.