Flyv direkte til Stockholm Arlanda med Great Dane Airlines. Vi er stolte over at kunne præsentere en direkte afgang til den svenske hovedstad Stockholm, direkte fra Aalborg Lufthavn.

Stockholm har i årtier været en populær storbydestination blandt rejsende fra hele verden. Her finder du Gastronomi i særklasse, gode og prisvenlige shopping muligheder og idyllisk storbystemning.

Nye muligheder for de jyske erhvervsrejsende
Med denne rute bliver det svenske marked lettere tilgængelig for det jyske erhvervsliv. Stockholm ligger nu blot 1 time væk fra Aalborg Lufthavn, hvilket åbner nye døre for dig og din virksomhed, der ofte har møder i den svenske hovedstad eller ønsker at etablere nye erhvervsforbindelser.

Nå dit morgen- eller formiddagsmøde
Vi har med vores morgenafgang klokken 06:25 taget særligt hensyn til erhvervet. Med ankomst i Stockholm allerede klokken 07:25, kan du nemt nå dit morgen- eller formiddagsmøde. Mens du er i luften, kan du passende nå en kop gratis og varm kaffe, mens du overvejer de sidste detaljer til dit kommende møde eller arrangement. Vi flyver først hjem til Aalborg klokken 14:30 fra Stockholm Arlanda, så du ikke behøver at skynde dig tilbage til lufthavnen når dit møde er slut.

Vores flyvning til Stockholm går hver anden torsdag i ulige uger.

Stockholm er et mekka for gode shopping oplevelser
I Stockholm finder du alt fra dyre mærkevarer til mærker i den mere moderate prisklasse.

Den svenske hovedstad har et stort udvalg af stormagasiner, hyggelige shoppingarkader, små unikke designerbutikker, Outlets, samt svenske og internationale modeforretninger. Det største stormagasin hedder Åhléns City der ligger ved Sergels Torg i Stockholm Centrum. Her finder du blandt andet Nordens største kosmetikafdeling, personlig shopping og et stort og varieret udvalg af svensk og internationalt design. En halv times kørsel fra Stockholm finder du Stockholm Quality Outlet, der byder på nogle fantastiske og prisvenlige fund af modetøj, sko, sportsudstyr, accessories, boligindretning og friluftsudstyr.

Det kan godt svare sig at medbringe en ekstra kuffert, så du kan gå shop amok i Nordens absolutte Shopping Mekka. Bestil en ekstra kuffert til din rejse for kun 100 DKK med Great Dane Airlines.

Gastronomi i særklasse
Stockholm er en sand gastronomisk perle. Byen er hjemsted for flere Michelin Restauranter, der hver især repræsenterer det svenske køkken. Stockholm har et bredt udvalg af gode og idylliske restauranter og caféer, der tilbyder alt fra det internationale og Svenske køkken, der blot venter på at forkæle dine smagsløg.

Besøg bydelen Södermalm, der ligger lige over på den anden side af Centralbroen. Her finder du små og idylliske caféer og bistroer, der tilbyder alt fra veganske, vegetariske og internationale retter.  Spisestederne i Södermalm er kendt for deres idylliske koncept og gode råvare, der tillader dig at spise god mad i fredelige og hyggelige omgivelser. I denne hyggelige del af hovedstaden, finder du også ”Paradiset” der er et stort madmarked, kun bestående af organiske fødevarer og produkter. Paradiset er den største organiske fødevarebutik i Sverige. Her finder du alt fra grøntsager, frugt, kød, brød og endda hudpleje.

Great Dane Airlines byder dig velkommen til Stockholm.