RHODOS, GRÆKENLAND

ALT HVAD FERIEHJERTET BEGÆRER

Dette klassiske rejsemål har alt hvad feriehjertet begærer og skønt klima hele sommeren.

Rhodos ligger i smørhullet mellem Kreta og Tyrkiet i Det Ægæiske Hav. Øen er Grækenlands tredjestørste og helt sikkert en af de smukkeste. Den har i mange år været Grækenlands mest populære feriedestination. En af grundene er, at øen officielt er det mest solrige område i Europa med hele 300 solskinsdage om året.

Med sine 300 solskinsdage om året er det ikke uden grund, at Rhodos har fået tilnavnet Solgudens ø. Denne græske klassiker byder på en bred vifte af oplevelser, fantastiske strande og interessante historiske seværdigheder, som man bestemt ikke må snyde sig selv for.